Hop til hovedindholdet

Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv logo

Fremtidens arbejdsliv


Dato og tid

Mandag d. 9. maj 2022 kl. 08:30 til 12:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 8. maj 2022 kl. 17:30

Sted

Arbejdermuseets Festsal, Rømersgade 22, 1362 København K Arbejdermuseets Festsal
Rømersgade 22
1362 København K

Fremtidens arbejdsliv


Fem eksperter: En ingeniør, en sociolog, en antropolog en psykolog og en cand.merc. invitererer til konference om fremtidens arbejdsliv

Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv inviterer til en halvdags konference, hvor deltagerne præsenteres for fem bud på fremtidens arbejdsliv af tænketankens fem skarpe medlemmer:  Emilia van Hauen, Dennis Nørmark, Malene Friis Andersen, Christian Ørsted og Camilla Kring.

Arbejdslivet og organisationer er under uforudsigelig forandring ikke mindst accelereret af coronakrisen. Samtidig oplever vi i dag historiens største mangel på arbejdskraft. Hvis organisationer og ledere vil tiltrække, udvikle og fastholde ansatte, er det bydende nødvendigt, at de får forståelse for og greb om de nybrud og tendenser, som netop nu skaber fremtidens arbejdsliv. 

Konferencen ”Fremtidens arbejdsliv” er målrettet ledere, beslutningstagere, arbejdsmiljøprofessionelle, etc. som ønsker at være på forkant med strømninger og modstrømninger, som former fremtidens arbejdsliv.

DE UNGE VISER VEJEN TIL FREMTIDEN v/ Emilia van Hauen
Hierarkiløse fællesskaber, co-creation, neo-tribale fællesskaber, det non-binære og kønnets befrielse, diversitet og inklusion, life-work balance, hybridarbejde og generationsledelse er blot nogle af de elementer, som udgør fremtidens arbejdsliv. Og mange af dem er initieret af de ældre generationer, men bragt til helt nye højder af de unge.

Pointen er dog, at sammen kan alle generationer skabe den stærkeste mulige og mest fleksible og innovative arbejdsplads – og det kræver en bevidst ledelse, der læner sig mere op af guruisme end management.

Når man forstår de unge og deres særlige styrker og bidrag, og samtidig giver plads til den særlige sårbarhed, som de er født ind i, er man godt på vej til også at forstå fremtidens krav og vilkår. For det gælder helt enkelt, at hvad de unge gør i dag – gør resten i morgen. Få overblikket og konkrete idéer til nye måder at organisere sig på.

FRIHED – DEN OVERSETE RESSOURCE v/ Dennis Nørmark
Vi har aldrig haft så dygtige mennesker, der må lave så lidt. Virksomheder bruger uendelige summer på at forhindre deres ansatte i faktisk at lave deres arbejde ud fra overdreven ængstelighed, planlægningsmanier og på grund af tåbelige magtkampe. 100 års forfejlet managementteori har ikke skabt andet end bureaukratisk ledelse, i både den private og offentlige. Årsagen er at vi har fået vendt tingene på hovedet og tror at frihed og tillid er for omkostningstung når det i virkeligheden forholder sig omvendt. Fremtidens organisationer forstår denne ressource men lige nu domineres verden af organisationer der om et øjeblik vil knække sammen under deres egen vægt. Hvis da ikke deres medarbejdere har forladt dem forinden.

HVAD VIL VI? MED ARBEJDSLIVET OG HINANDEN v/ Malene Friis Andersen
Det er sagt og skrevet mange gange, at coronakrisen har ændret arbejdslivet og livet for mange. Men hvad har vi egentligt lært af coronakrisen, og kan vi overhovedet tale om et ”vi”, eller er der snarere tale om en masse fragmenterede ”jeg’er”, der skal genforbindes til et mere åbent og fleksibelt arbejdsfællesskab? Hvad kan vi miste, og hvad kan vi vinde i denne omstilling? Hvad vil vi med arbejdet og med hinanden i fremtidens arbejdsliv? Og hvordan dælen skal man organisere og lede dette? Det er spørgsmål, som Malene er optaget af at belyse og besvare i en gensidig udveksling med medarbejdere og ledere. 

PSYKOLOGISK TRYGHED OG LEDELSE I EN UFORUDSIGELIG VERDEN v/ Christian Ørsted
Vi løber hurtigere og hurtigere – men løber vi i den rigtige retning? Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet ikke bare at lave mere for mindre, men at forandringer er uforudsigelige. Når de krav vi møder er skiftende, modstridende og komplekse sætter det både opgaveløsning og fællesskab på en prøve som kræver psykologisk tryghed i arbejdsfællesskabet. Det er troen på at vi kan tale om det der er svært med hinanden: Om fejl, tvivl, spørgsmål, uenigheder og idéer uden at frygte at vi træder andre over tæerne eller taber ansigt og er især kendt fra Harvard Professor Amy Edmondsons forskning. Psykologisk tryghed er et fælles ansvar. Både ledere og medarbejdere er med til at skabe en kultur præget af psykologisk tryghed, hvor vi respekterer og samarbejder – også med mennesker der tænker anderledes end os selv.

FREMTIDENS ABREJDSLIV GÅR I TAKT MED DIN DØGNRYTME v/Camilla Kring
Landbrugssamfundets hanegal og industrisamfundets taktfaste samlebånd har gennem generationer og århundrede indprentet deres rytmer i vores tankegang. ”Working 9-5” af Dolly Parton er soundtracket til industrisamfundets arbejdsrytme. Hvilken melodi er soundtracket til arbejdsrytmen på din arbejdsplads?

Camilla Kring fortæller en fascinerende historie om, hvordan magten over tiden blev frataget den enkelte. Fra middelalderens kirkeklokker, som ringede alle i gang med arbejdet, til industrisamfundets taktfaste 8-16-rytme, og frem til i dag, hvor vi stadig tror, at one size fits all. Vi skal gøre op med den tidsarkitektur, der blev bestemt under industrisamfundet og i stedet skabe nye tidsstrukturer, der understøtter mangfoldigheden i nutidens familierytmer, arbejdsrytmer og døgnrytmer.

www.fremtidensarbejdsliv.dk

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv
Tlf: +45 28938973
camilla.kring@gmail.com

Kontaktinformation til arrangør

Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv
Tlf: +45 28938973
camilla.kring@gmail.com